Gå til hovedindhold

Hvem er vi

Tilst Dagtilbud består af ni afdelinger: syv integrerede institutioner, én vuggestue og én dagplejeafdeling. Derudover er der planlagt nybyggeri af to integrerede institutioner på henholdsvis seks og otte grupper, der forventes færdige i 2022 og 2023.

  • Læs op

Indhold

    Tilst Dagtilbud er et veldrevet og velfungerende dagtilbud med høj faglighed og et stort hjerte for børn og forældre.

    Vi gør det for børnene

    Vi er ambitiøse på børnenes vegne. Vi har det enkelte barns trivsel og udvikling i centrum i alt, hvad vi foretager os. Vi søger hele tiden at give barnet de bedste muligheder for at trives og udvikle sig.

    Vi ved, at nærvær, positive relationer, tryghed og anerkendelse får det bedste frem i alle børn.

    Alle børn og forældre skal føle sig velkomne og mødes med varme og omsorg. Alle børn er noget ganske særligt i vores øjne.

    Vi ser mangfoldighed som en styrke, og vi tror på at stærke fællesskaber og det at høre til et sådant, er centralt for børnenes udvikling og trivsel.

    Vi arbejder professionelt ud fra et fælles barnesyn og stærke værdier.

    Solid pædagogisk faglighed

    Vi er optagede af at udvikle vores faglighed løbende, således vores tilgang til børn står på skuldrene af evidens og forskning. Vores pædagogiske afsæt er funderet i neuropsykologisk relationel pædagogik. Vi arbejder i hele dagtilbuddet med et aktionslæringsforløb, hvor arbejdet med - og implementeringen af - læreplanen er det fælles afsæt.

    For at sikre at nye medarbejdere er klædt på til opgaven afholder vi løbende særlige læringsdage for nyansatte.

    Vi brænder for at forfine vores pædagogiske miljøer og tilgang igennem refleksive dialoger med kollegaer og forældre. Derfor prioriterer vi løbende efteruddannelse af hele personalegruppen.

    Vi bringer personalets mange og alsidige kompetencer i spil på tværs af dagtilbuddet for hele tiden at sætte det stærkeste hold omkring børnene. Vi arbejder ud fra præmissen: den der har evnen, har ansvaret.

    Vi har et stærkt og engageret tværprofessionelt samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Vi prioriterer særligt et stærkt og udviklende overgangssamarbejde med Tilst skole.

    Sidst opdateret: 31. oktober 2023